Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom

Produkter mod...

Find dit skadedyr

Bladlus eller spindemider? Gråskimmel eller meldug? Skadevoldere er ofte meget små og svære at se.

Find via billede

Find via kategori

Nyhedsbrev

Skriv din e-mail adresse

Bladlusgalmyg og -snyltehvepse


Produktet mod bladlus består af en blanding af galmyg (ca. 200 stk.) og snyltehvepse (ca. 50 stk.), der leveres opblandet i granulat.

Bladlusgalmyggen    

(Aphidoletes aphidimyza)
I produktet findes der pupper af galmyg. Af pupperne klækker voksne galmyg, der flyver ud og finder kolonierne med bladlus. Hér lægger de små røde æg. Larven der klækker af ægget, er også rødlig og op til 6 mm lang, Den er et rovdyr, der dræber og udsuger mange bladlus. Efter ca. en uge som larve forpupper den sig i jorden, hvor den ligger i ca. 14. dage før en ny cyklus begynder.

Bladlussnyltehvepsen
(Aphidius colemani)
Snyltehvepsen leveres som en blanding af kokoner og voksne snyltehveps. Snyltehvepsen leder efter bladlus og lægger æg i dem. Efter nogle dage dør bladlusen og efter ca. 10 dage svulmer den op og bliver til en gråbrun kokon, der bliver siddende på planten. Efter ca. 2 uger gnaver en ny snyltehveps sig ud af kokonen (foto t.v.), og er klar til at finde nye bladlus.


Brugsanvisning

Ved kraftige angreb kan det ofte betale sig at anvende insektsæbe eller en god brusning med rent vand, inden nyttedyrene udsættes.
  • Æsken med nyttedyr åbnes først ude ved de angrebne planter.
  • Placer æsken under planterne i skygge evt. på en omvendt urtepotte. Herfra flyver nyttedyrene selv ud.

Følg bekæmpelsen:
Bladlus-galmyggen’s larve efterlader døde bladlus, der kan ses hænge på planten. Kokoner af parasiterede bladlus (foto) med bladlus-snyltehvepse skal ses efter ca. 14. dage, så er bekæmpelsen i gang.

Bladlus

grøn bladlus
Bladlus er et af de mest kendte skadedyr i planter. De kan forekomme året rundt i vindueskarm og udestue, og ses hyppigt om sommeren i drivhuset og på f.eks. roser i haven.

Læs mere om Bladlus


© 2012 Borregaard Bioplant ApS