Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom
Gå til indkøbskurv

Produkter mod...

Find dit skadedyr

Bladlus eller spindemider? Gråskimmel eller meldug? Skadevoldere er ofte meget små og svære at se.

Find via billede

Find via kategori

Nyhedsbrev

Skriv din e-mail adresse. Din e-mail adresse bliver hos os.
Sneglenematoder 12 mio
40 kvm.
Inkl. fragt
Pris kr. 329,00
Sneglenematoder 30 mio
100 kvm.
Inkl. fragt
Pris kr. 529,00

Nematoder mod Snegle ('Nemaslug')


NB! der kan kun bestilles nematoder i perioden: 
1. april - 1. oktoberda de p.gr.a. temperaturen kun virker i denne periode.

Nemaslug er et miljøvenligt biologisk produkt, der er ufarligt for mennesker og dyr. Nemaslug indeholder nematoder af arten Phasmarhabditis hermaphrodita. Disse nematoder er små gennemsigtige rundorme på ca. ½ mm.'s længde, der kun angriber snegle. Nemaslug er specielt velegnet til bekæmpelse af de små grå agersnegle (Deroceras agreste) og netsnegle (Deroceras reticulatum), der er almindeligt udbredt i jord i køkkenhaver og drivhuse.

Effekten af Nemaslug mod dræbersnegle er kun dokumenteret mod de små stadier på under ca. 2 cm., men der er megen omtale i medierne af uofficielle forsøg med effekt mod de større stadier af dræbersnegle (f.eks. ved at dyppe salatblade og agurkeskiver i nematoder og bruge dem som lokkemad). 

Virkemåde
Nematoderne i Nemaslug vandes ud i jorden. Nematoderne er i et bestemt stadie i deres udvikling (kaldet det 'infektivt stadie'), hvor de ikke optager føde, men kun søger efter snegle at inficere. De tiltrækkes blandt andet af sneglenes slim. Lykkes det at finde en snegl, vil nematoderne forsøge at invadere sneglen via et åndehul bag på den udposning ovenpå sneglen kaldet kappen. 

Inde i kappen er der et hulrum og hér frigiver nematoderne nogle bakterier fra deres tarm og begynder deres opformering. Efter 1-3 uger er næringen i sneglen ved at være brugt op og der produceres et stort antal nye 'infektive' stadier, der er klar til at søge ud i jorden og lede efter nye snegle at inficere.
En inficeret snegl stopper fødeoptagelsen efter 4-5 dage. Herefter graver den sig ned i jorden og dør efter 1-3 uger.
Normalt fungerer nematoderne ved jordtemperaturer mellem 5°C og 20°C. Ved 15°C i jorden er effekten optimal.     

Brugsanvisning

Nematoderne anvendes primært forebyggende. Udendørs anvendes de i perioden april til oktober. 
I væksthus kan produktet anvendes hele året. 12 mio. pakningen opløses i ca. 80 liter vand og anvendes til ca. 40 kvm. 
30 mio. pakningen opløses i ca. 200 liter vand og anvendes til ca. 100 kvm. 
Max. tryk for sprøjteudstyr er 5 bar og maskestørrelse er min. 1 mm. 
Det er vigtigt at jorden holdes fugtigt, og at nematodeme ikke udsættes for ultraviolet lys eller udtørring, hverken ved udvandingen eller i ugen lige efter. Normalt beskytter nematoderne plantekulturen i min. 6 uger, derefter kan man ikke være sikker på effekten. 
En metode mod dræbersnegle anbefalet af Helge Petersen er at dyppe salatblade og agurkeskiver i nematoder og bruge dem som lokkemad. Dræbersnegle skulle blive inficeret, når de spiser lokkemaden og når de dør, ædes de af andre dræbersnegle. På denne måde skulle nematoderne angiveligt blive opformeret i området.

Nematoder mod snegle leveres indenfor 3-7 arbejdsdage.

Snegle

Agersnegl
Snegle i haven kan være et stort problem i perioder med fugtigt vejr. Især hvis man hører til den del af danskerne, der er plaget af den Ibiriske skovsnegl ('Dræbersneglen'). Der findes dog også andre skadelige arter, som f.eks. den mindre Agersnegl. 

Læs mere om Snegle


© 2017 Borregaard Bioplant ApS