Det er primært 2 arter af snegle der optræder som skadedyr i danske haver: "Dræbersneglen" (Arion lusitanicus) eller Agersneglen (Deroceras sp.) De er meget forskellige af udseende og derfor ikke svære at skelne.
Agersnegle
Agersneglen som ses på fotografiet nedenfor er lys til mørkegrå og bliver op til ca. 3-4 cm., og er dermed meget mindre end dræbersneglen. I milde vintre kan sneglen overvintre som voksen, men ellers er det kun æg nedgravet i hulninger i jorden, der overvintrer. I det tidlige forår klækker æggene den nye generation af snegle kravler frem. De er oftest kun fremme om natten, da de ikke kan tåle udtørring. Om dagen findes de under blad på jorden eller gravet ned i huller i jorden, under sten e. lign. Hver snegl lægger 300-500 små klare og et par mm. store æg.
Dræbersnegle
Dræbersnegle kan blive op til 15 cm lange og varierer fra lys brun/rød til meget mørk i farven. Derimod er det næsten umuligt at skelne dræbersneglen, eller den Iberiske skovsnegl som den egentlig hedder, fra den røde skovsnegl (Arion rufus). Alle tilhører de "nøgensneglene" (da de ikke har noget sneglehus) og skaden af dem er stort set den samme; gnav og slimspor på køkkenhaveafgrøder, blomster og buske.
Livscyklus for Dræbersnegle:
Dræbersneglene overvintrer som små snegle og kommer frem i februar/marts. Som voksne påbegynder sneglene æglægning i maj/juni. Udviklingen fra æg til voksen tager 4-5 uger i sommerperioden, hvilket vil sige, at der om sommeren og efteråret findes både meget store voksne og meget små nyklækkede snegle. I oktober dør de voksne og den nye generation af små snegle overvintrer gravet ned i jorden, i kompostbunker o. lign.
Fra februar/marts kommer de små larver frem igen og begynder at æde, men oftest lægger man først mærke til dem i juni/juli, når de er blevet større.
Det er en god ide at behandle med Ferramol i efteråret samt allerede i marts/april/maj, da de små sneglestadier er meget modtagelige. Du kan også indhegne din køkkenhave med et prøfessionelt sneglehegn eller behandle med nematoder ('Nemaslug') i sommerhalvåret.
Symptomer
Symptomer på snegleangreb er huller af forskellig størrelse jævnt fordelt på bladene. Det kan være svært at skelne deres gnav i bladene fra andre skadedyr, som f.eks. sommerfuglelarver eller jordlopper. Snegle findes i fugtig jord og ofte er de mest fremme og gnave i blade om natten, da de ikke kan tåle udtørring om dagen.
Kig efter sneglene i jorden eller se om der er snegle på de blade de ligger ned mod jorden. Der kan ofte være slimspor hvis det er snegle. Er der små sorte runde kugler på bladene er det sikkert sommerfuglelarver der er på spil, da dette er deres ekskrementer.